RESTAURANT  •  BESTYRELSE  •  KOMMUNIKATION  •  TURNERING
SHOP  •  ADMINISTRATION  •  DRIVING RANGE

RESTAURANTEN

Aftenservering åbner mandag 16. april

Allerede på mandag 16. april åbner Line og Nicolai for aftenservering. De udvider deres lækre frokostkort med tre til fem retter om aftenen. Menukortet vil bl.a. indeholde dagens ret, salater og indimellem ”dagens fisk”. Herudover kommer deres signaturret bøfsandwich på kortet.
 
Åbningstider fra 16. april:
Mandag til lørdag kl. 11.30 til 20.00
Søndag kl. 11.30 til 17.00 (køkkenet lukker kl. 15.00)

Ny forpagter holder åbningsreception fredag 18. maj kl. 11.30

Vi er rigtig glade for, at klubbens nye forpagtere har sagt ja til at tiltræde lidt tidligere end først annonceret. Fredag 18. maj kl. 11.30 til 15.00 er der åbningsreception for Thomas, Ken og Christina.

Thomas Parry overtager derefter stafetten og vil fremover være vores køkkenchef.

Bang & Olufsen Vedbæk v/ Claus Epe er igen sponsor for åbningsmatchen

Bang & Olufsen åbningsturnering er fuldtegnet

Søndag 22. april spilles der åbningsturnering (greensome) med gunstart kl. 09.00. Traditionen tro er det Bang & Olufsen Vedbæk v/Claus Epe, der er sponsor, og som altid kommer med flotte præmier til vinderne.
 
Efter turneringen er der grillpølser med lækkert tilbehør på terrassen.
 
Der er plads til 100 deltagere, og turneringen er fuldtegnet. Tilmeldinger indtil fristen udløber på onsdag kl. 12.00 kommer på venteliste efter ”først til mølle princippet”.

Nyt ansigt på kontoret fra 1. maj

Tine Lunding Strunch tiltræder på kontoret fra 1. maj tre dage om ugen i sæsonen og vil indgå i samarbejde med Anders og Mette i løsning af de mange opgaver i både shop og administration. Tine har flere års erfaring fra golfverdenen bl.a. som klubsekretær i Værløse Golfklub og kommer i høj grad til at assistere med betejning i shoppen
 
Sammen med Mike og Jannik udgør Tine, Mette og Anders således i sæsonen teamet i administration, sekretariat og shop. I weekender og helligdage suppleres det faste personale af unge medlemmer.

Åbningstider april

Alle dage: kl. 08.00 til 16.00
 

Åbningstider fra 1. maj

Mandag til torsdag: kl. 08.00 til 18.00
Fredag: kl. 08.00 til 17.00
Weekend/helligdage: 08.00 til 16.00

Hylderne i shoppen bugner med nye, lækre varer

Shoppen har fået forårets nye varer hjem

Mike har fyldt shoppen op med masser af lækre nye varer.
 
Der er udstyr fra Titleist, Callaway og Cobra, tøj fra Rhönisch, Footjoy og Daily samt mange poloer og pullovers med logo. Herudover er der kommet mange nye sko fra ECCO og Footjoy.
 
Kig ind i shoppen og gør dine golfindkøb – der er rigtig meget godt at vælge imellem.

TrackMan Range er klar med nye standere

Som tidligere annonceret har klubben fået installeret systemet TrackMan Range på de 15 udslagssteder til højre på driving rangen. Systemet er nu oppe at køre således at, Rungsteds Driving range kommer frem med de fem targets, når man logger ind på systemet.
 
De seneste dage er der desuden blevet installeret numre til de 15 båse, og holderne til de standere, man kan benytte til at lægge sin telefon eller tablet på under træningen, hænger på væggen ved boldmaskinen. Her finder man også en vejledning til brug af TrackMan Range systemet.
 

Nye digitale kommunikationsplatforme tages i brug

I 2017 introducerede RGK en Facebook profil, Rungsted Golf Klub. På siden vil vi opslå relevant bane- og klubinformation. Vi opfordrer vores medlemmer til at følge klubbens side samt "like" og dele vores billeder og nyheder, da det vil øge vores synlighed på Facebook.
 
Følg os ligeledes på Instagram - og hashtag #rungstedgolfklub på dine billeder fra banen, terrassen m.m. – jeres indsats med kameraet er med til at skabe interesse for vores golfklub.

Syv ”nye” medlemmer i uge 15

I indeværende uge har klubben fået yderligere syv aktive medlemmer. Fire passive har mærket, at det kribler i fingrene og har meldt sig aktive, og samtidig har vi indmeldt tre unge medlemmer i alderen 22-29 år. Det er en super positiv tendens, og vi føler os overbeviste om, at vi vil se flere nye medlemmer i nær fremtid.

RGKs nye servicebuggy

Så er klubbens nye servicebuggy blevet leveret.

Vi glæder os til, at den kommer i brug allerede til åbningsturneringen, hvor Claus Epe vil køre rundt og servere snacks og drikkevarer fra vognen.

Denne e-mail er sendt til moller0110@gmail.com. Såfremt du ikke længere ønsker at modtage information fra Rungsted Golf Klub, kan du afmelde dig her.

© 2018 Rungsted Golf Klub