
Oplev at få samlet patientkald, kritiske alarmer og personalesikkerhed ét sted.
Opnå høj sikkerhed for både mobile og stationære patienter. En kombination af tysk kvalitet og dansk gennemprøvet innovation.
Få maksimal fleksibilitet og et optimalt workflow for personalet, samt øget tryghed og sikkerhed for patienterne.
![]() |
Høj driftsikkerhedPatientkaldeanlægget overholder de strenge sikkerheds- og driftskrav i forhold til den tyske standard DIN VDE 0834. Vores danskudviklede, og prisvindende software, giver derudover mange muligheder – bl.a. med trådløse enheder, som alle er RED-certificeret. |
![]() |
FremtidssikretHos Tunstall udvikler og producerer vi selv alle produkter. Vi investerer hvert år en procentdel af omsætningen til udvikling af vores løsninger. Dette sikrer vores kunder nye funktioner løbende. Udvikles der kundespecifikke funktioner, vil disse være tilgængelige for vores øvrige kunder ved næste opdatering. |
![]() |
FleksibilitetVores kommunikationsplatform tilbyder forskellige former for infrastruktur. Trådløse komponenter sikrer fleksibilitet og mobilitet. Bus-baserede komponenter gør det muligt at genanvende eksisterende infrastruktur i forbindelse med konverteringer af ældre patientkaldeanlæg – og komponenter, som kan køre på en standard IP-infrastruktur. I kommunikationsplatformen optræder rum og enheder virtuelt og kan derfor anvendes på tværs af afdelinger. |
![]() |
SkalerbartTunstalls kommunikationsplatform dækker alt fra en enkelt afdeling til meget store hospitaler. Der er ingen begrænsninger for, hvad platformen kan håndtere – hverken på antal bygninger, rum eller personale. |
![]() |
SikkerhedVi tilbyder markedets højeste oppetid. Kommunikationsplatformen kan opbygges med ø-drift i flere niveauer. Bygningsniveau, afdelingsniveau og rumniveau. Platformen overvåger samtlige enheder og komponenter |
Én samlet kommunikationsplatform til håndtering af patientkald, personsikring og kritisk alarmhåndtering.
Brugerfladen er webbaseret og personalet kan derfor tilgå denne fra afdelingens arbejdsstationer. Brugerinterfacet er tilpasset den enkelte medarbejders brugerprofil, så det er nemt at håndtere de daglige arbejdsrutiner. Brugerinterfacet tilpasses i forhold til fx sprog og adgang til menuer i platformen.
Kommunikationsplatformen er mere end den daglige brugerflade for personalet i afdelingerne. Den er også et opsætnings- og dokumentationsværktøj for de kritiske alarmteams, et let og overskueligt konfigurationsværktøj for det tekniske personale og et uundværligt administrationsværktøj for ledelsen.
Platformen tilbyder SAML/FS-integration, som sikrer, at personalets brugerprofiler altid er opdateret. Brugerprofilerne definerer brugernes adgangsrettigheder i platformen. Hver bruger har kun adgang til de dele af platformen, som er nødvendige for at løse de daglige opgaver.
Mennesker med demens skal kunne leve et trygt og værdigt liv – uanset, hvor de er i sygdomsforløbet. Tilsvarende gælder også, når demensramte, og deres pårørende, er i kontakt med sundhedsvæsnet.
Demenssikring skaber både tryghed for borgeren med demens og for de pårørende. Men også for personalet, der kan sænke skuldrene, når de ikke konstant skal overvåge en demensramts færden på afdelingen. Personalet vil straks modtage en alarm, hvis en demensramt patient går uden for en afdeling, eller et bestemt område.
Demenssikringen fungerer med de samme positionsmeldere som til de øvrige mobile alarmer fra patienter og overfaldsalarmer fra personalet.
Tryghed er altid vigtigt for patienter. Det gælder i forhold til personalets indsats, men også i forhold til det udstyr, der skal sikre patienter hjælp og komfort under indlæggelsen.
I gode hænder
Langt de fleste patienter giver udtryk for, at det er vigtigt, at føle sig tryg i forbindelse med indlæggelse på et hospital. Personalets kompetencer og patienternes følelse af, at der bliver taget godt hånd om dem. Det er i høj grad med til at skabe tryghed.
Omgivelserne har også en stor betydning for patienternes tryghed. Især muligheden for nemt at kunne tilkalde hjælp er vigtig.
Mobilitet og frihed
Alarm ved sengen og på toilettet har været standard i mange år. Men hos Tunstall vil vi gerne sætte nye standarder. Det gør vi med trådløst udstyr, som giver mobile patienter mulighed for, at bevæge sig rundt – fortsat med sikkerhed for at tilkalde hjælp.
Med positionsmeldere skaber vi forskellige zoner på hospitalet. Dermed kan personalet altid se, hvorfra en alarm kommer. Positionering skaber tryghed hos ambulante patienter. Ved besøg på flere afdelinger, er der med positioneringen mulighed for at udføre lokationsafhængig alarmbehandling. Det betyder, at et kald automatisk bliver præsenteret i den afdeling, hvor den ambulante patient aktuelt befinder sig.
Ledelsen kan opbygge dashboards, som præsenterer hændelsesdata i et overskueligt skærmbillede. Her kan afdelingens kaldemønstre vises – antal og type af kald, personalets responstider, kaldenes fordeling time for time mm.
Dashboardet er et fantastisk ledelsesværktøj, som kan anvendes til process- og procedureoptimering samt ressource- og kapacitetsoptimering.
Dashbordet kan bygges op for hver afdeling, for hver bygning eller for den samlede kommunikationsplatform.
Tunstall udvikler og leverer løsninger til sikring og kommunikation indenfor sundheds- og omsorgsområdet.
Du kan få seneste nyt ved at abonnere på vores nyhedsbrev, følge os på LinkedIn og hjemmesiden.