Kom med når SygtStærk inviterer til hyggelig aften på Flere Fugle

SygtStærk er et fællesskab for unge mellem 12-24 år, der lever med en kronisk eller alvorlig fysisk sygdom. Vi afholder løbende sociale events, hvor vi kan møde andre, få hyggelige samtaler og have det sjovt.

Ingen af vores events er ens, men de er alle gratis. Så tag strikketøjet, brætspil eller andre krea-projekter under armen og kom med på restaurant Flere Fugle, når vi spiser surdejspizza, drikker lemonade og lærer nye at kende.

Informationer om deltagelse og handicapadgang står nederst på siden.

STED

Flere Fugle
Baggården i Demokratigaragen 
Rentemestervej 57, 3C
2400 KBH NV

DATO

Torsdag
d. 14. november

TID

Kl. 17:00-20:00

Vi glæder os helt vildt meget til at se jer alle!

Hvem kan deltage?
SygtStærk er et fællesskab for unge mellem 12-24 år, der lever med kronisk eller alvorlig fysisk sygdom.

Du vil til eventet kunne møde andre unge, hvor mange deltager i SygtStærk for første gang og alene. Derudover vil du møde ansatte fra SygtStærk, der alle har SygtStærk-trøjer på og står klar til at byde velkommen og vise vej.

Du kan som altid komme med en ledsager, hjælper, forælder eller ven. Det er også gratis for dem at komme til eventet, og de vil ligeledes blive tilbudt mad. Dog har vi seperate borde til ledsagere, forældre mv.

Adgangsforhold
Eventet finder sted på restaurenten Flere Fugle. Denne restaurent er placeret i en stor carport, og underlaget er asfalt og beton. Vi kan til hver en tid åbne rulleporten, så man kan komme ud og ind. Der er handicaptoiletter og ingen trin.

Flere Fugle deler område med event-stedet Demokrati Garagen. Derfor kan der være gæster uden for restaurenten, som er til event. Dertil vil der være andre restaurent-gæster på Flere Fugle, som sidder i den anden ende fra os.

Der er handicapparkering både for enden af vejen og på de tilhørende veje. Tryk her for oversigt over de præcise handicapparkeringsmuligheder.

Tættest på lokationen er stoppet Hulgårds Plads (Frederikssundsvej) med bus 5C.

Eventet varer fra kl. 17:00-20:00. Man deltager i programmet, som man kan og har lyst til. Dog vil vi opfordre til, at man kommer kl. 17:00. Det er desværre ikke muligt at trække sig til andre lokaler. Bliver man træt, får man lyst til at tage hjem eller andet, kan man når som helst blive hilst farvel og fulgt ud af en ansat fra SygtStærk.

Har du spørgsmål? 
Hvis du har spørgsmål, så tøv endelig ikke med at kontakte Gabriella på gl@egmont.com