Consultant - Support & Aftersales

Marketing Automation Team

Serviceminded og løsningsorienteret konsulent til support og aftersales

Core CRM:
Core CRM er et konsulent- og softwarehus, som er specialister i digitaliserede salgs- og marketingprocesser. Vi baserer vores løsninger på de prisvindende platforme, SuperOffice og eMarketeer, som er blandt Nordens førende inden for CRM og Marketing Automation. Vi hjælper mere end 200 danske virksomheder med forretningskritiske løsninger og vi har rigtig travlt.

Jobbet:
Til vores forretningsområde, Marketing Automation, hvor vi hjælper vores kunder med succesfuld implementering af marketingapplikationen, eMarketeer, søger vi en serviceminded og løsningsorienteret konsulent. Konsulentens vigtigste rolle er, at hjælpe vores kunder med succesfuld implementering samt løbende supportering af løsningen. Desuden bliver det på sigt konsulentens opgave, at håndtere forespørgsler fra kunder, som ønsker konsulentbistand eller videreudvikling af løsningen.

eMarketeer:
eMarketeer er en cloud-baseret marketingapplikation (SaaS), som anvendes af mere end 1000 virksomheder – primært i Skandinavien. eMarketeer er marketingafdelingens vigtigste redskab i arbejdet med nyhedsbreve, spørgeskemaer, håndtering af events, sms-markedsføring m.v. Core CRM er Danmarks største implementeringspartner på eMarketeer.


Din profil
Vi søger en ny kollega med et udpræget servicegen, som brænder for at hjælpe vores kunder. Du kan både være nyuddannet eller erfaren, men du skal have lyst til en udadvendt rolle og trives med daglig kundekontakt. Du sidder måske i en supportfunktion, kundeservice eller arbejder med internt salg i dag eller har gjort det i løbet af din studietid.

Har du erfaring med brugersupport eller teknisk support inden for software, IT eller marketingløsninger, er det en klar fordel, men ikke et krav. Har du tidligere arbejdet med eller har du kendskab til lignende løsninger; CMS-, marketing- eller CRM-systemer, vil vi ligeledes se meget frem til at høre fra dig.
Som person er du positiv, løsningsorienteret og indstillet på forskellige typer af opgaver. Du besidder en god portion humor og du trives med udfordringer i hverdagen.

Vi tilbyder
Er du den rette kandidat, kan du se frem til et job i en dynamisk virksomhed med 30 entusiastiske og knalddygtige kollegaer. Fra vores hovedkontor i Delta Park, Vallensbæk kommer du til at servicere vores kunder i et åbent, moderne og lyst kontormiljø. Vi har en flad organisationsstruktur med en uformel omgangstone og der er kort vej fra idé til handling, så du kan i høj grad være med til at præge udviklingen i virksomheden.
Du tilbydes en lønpakke bestående af fast løn og pension. Desuden indgår du i vores frokostordning, som også inkluderer frugt og kaffe. Vi afholder derudover en række faglige og sociale arrangementer, som sikrer et stærk samarbejde på tværs af virksomheden.

Sådan søger du jobbet
Matcher ovenstående dine jobønsker, er du meget velkommen til at kontakte Jesper Vagtel Johansen på 2220 1975 eller på jvj@corecrm.dk, såfremt du har yderligere spørgsmål til stillingen.
 
Motiveret ansøgning og CV bedes ligeledes sendt til Jesper på jvj@corecrm.dk. Jobbet ønskes besat hurtigst muligt, så der indkaldes løbende til samtaler.

Almost there..
Account is not activated.
To publish your page and remove this message you must activate your eMarketeer Basic or Pro account.

Log in to your eMarketeer account to upgrade your payplan.