Godt Nytår 

2019 bliver et spændende år med fokus på Security, Compliance og Drift løsninger 


Gennem de sidste år er der sket meget med vores syn på og håndtering af data. Specielt privatlivets data og data vi kan få viden fra til forretnings udvikling, er kommet i fokus. Områder vi skal tage stilling til, områder vi skal være påpasselige med og områder der giver muligheder. Der er gang i en relevant og spændende udvikling. 

Som ansvarlig for data kræver det, at man forholder sig, og som minimum forholder sig til myndighedernes krav. Der er dog flere og spændende muligheder med data. Man kan med fordel tænke virksomhedens/uddannelsesinstitutionens branding, kultur og visioner ind, når der skal lægges en strategi omkring datahåndtering. 

Alle er områder, som datacompagniet/iteo har stort fokus på, og som vi uddanner vores medarbejdere indenfor, så vi har det bedste udgangspunkt, når vi rådgiver vores kunder om valg af teknologi, implementering og drift. 
Myndighederne har med rette fokus og skærper konstant kravene til sikkerheden omkring persondata. Områder som dataanalyse fra IoT og AI, åbner for vidtrækkende muligheder for at få indsigt og derigennem udvikle nye forretningsområder samt optimere eksisterende processer. Men også systematisk overvågning af log data for den generelle it-sikkerhed er vigtig. 

2018 afsluttede vi med at opgradere mere end 60% af virksomhedens medarbejdere på sikkerheds teknologier fra producenten Fortinet og konceptet ”Forti Fabric” – sikkerhed, analyse og transformation (SIEM). Viden og kompetencer er en nødvendighed som Gold Partner. Med ”Forti Fabric” vil vi i 2019 arbejde i dybden med alt den viden og data der ligger tilgængelig. 
Med vores Microsoft Azure Level 400 niveau vil vi fokusere endnu dybere på cloud løsninger og services fra Microsoft, herunder Office 365 og Microsoft 365, samt fokusere på den viden man kan få fra Confidence og Security Score i Azure security center. GDPR settings og sikkerhed i driften. Fokus vil være på at skabe sikkerhed, fremdrift og besparelser på driften. 

Overordnet vil vi med indsigt og rådgivning levere drift og sikkerhed, som er gennemsigtig og praktisk, tilpasset til den enkelte kundes behov. 
Det er en spændende tid.

GODT NYTÅR 

fra hele teamet i datacompagniet