Budskab

EM Senior 2019 - Restauranten

EM Senior Herrer Hold - 3. til 7. september 2019

Som tidligere annonceret lægger Rungsted Golf Klub bane til EM for Senior (50+) Herrer Teams i dagene 3. til 7. september.
 
Rungsted er blevet ”håndplukket” af DGU til at afvikle dette store mesterskab, og vi glæder os meget til at levere et flot mesterskab.
 
22 nationer med seks spillere pr. hold skal dyste om mesterskabet.
 
Programmet er:
Søndag 1. sep.                    Banen er lukket for forberedelse
Mandag 2. sep.                  Prøvespil samt officiel åbning af turneringen
Tirsdag 3. sep.                    Slagspils-kvalifikation dag 1
Onsdag 4. sep.                    Slagspils-kvalifikation dag 2
Torsdag 5. sep.                   Hulspil dag 1
Fredag 6. sep.                     Hulspil dag 2
Lørdag 7. sep.                     Hulspil dag 3 – finaler og placeringskampe
                                               Afslutningsceremoni og banquet
Søndag 8. sep.                    Banen åbner for RGKs medlemmer igen
 
Alle dage skal de 132 spillere på banen, og efter de to første dage deles holdene – ud fra deres resultater i de to indledende runder – i tre grupper A, B og C.
 
Torsdag, fredag og lørdag spilles hulspil i de tre grupper – Europamesterholdet findes i A-gruppen.
 
Vi ser frem til en spændende uge med masser af rigtig god golf. De fleste spillere er omkring scratch, så tilskuerne kan godt regne med mange gode slag og tætte kampe.

RGK skal stille med MANGE frivillige

Som ”hosting course” har Rungsted mange forpligtelser foruden at lægge græs til selve turneringen. Således skal vi hver dag bruge ca. 25 frivillige, der kan hjælpe med opgaver som startere, forcaddies, livescoring, boldopsamling, chauffører, ad hoc.
 
Således er der opgaver, som ALLE kan løse, og vi anmoder derfor om, at flest mulige melder sig til at komme og give en hånd med.
 
Hver dag bliver der fordelt hjælpere i ”skiftehold”, som har opgaver fra fx kl. 8-14 og 14-20 – andre opgaver deles op i kortere intervaller. Det hele afhænger af, hvor mange frivillige der melder sig, hhv. hvilke opgaver der skal løses.
 
Der er ingen tvivl om, at jo flere frivillige der er med til at afvikle ugens mange opgaver, jo bedre en oplevelse kan vi tilbyde de mange lande, Dansk Golf Union samt European Golf Association.
 
Skriv derfor til os hurtigst muligt, hvis du har lyst og tid til at give en hjælpende hånd med de mange opgaver, som Rungsted er ansvarlige for at løse. Send en mail på info@rungstedgolfklub.dk med dit navn samt hvilke dage og i hvilket tidsrum, du kan hjælpe. I løbet af august laver EM-udvalget et skema over alle de frivillige, opgaver og tidsrum, hvor de tilmeldte hjælpere skal komme.
 
Vi regner med, at der skal bruges op mod 100 frivillige, så skynd dig at sende en mail. Som frivillig (med mere end en vagt) sørger DGU for polo og windbreaker, så man er flot klædt på og som tak for indsatsen.

Begrænset plads i restauranten fredag 21. juni (aften)

Pga. stort selskab i restauranten fredag aften, vil der være et meget begrænset menukort. Bistroen og den overdækkede del af terrassen er åben.

Denne e-mail er sendt til moller0110@gmail.com. Såfremt du ikke længere ønsker at modtage information fra Rungsted Golf Klub, kan du afmelde dig her.

© 2019 Rungsted Golf Klub