RESTAURANTEN  •  BANEN  •  GOLFREGLER  •  ADMINISTRATIONEN

DE NYE GOLFREGLER - FØLG MED HVER DAG INDTIL JUL

Fra i morgen er det traditionen tro julekalendertid – og R&A og USGA har været så venlige at reducere antallet af regler fra 34 til 24, som således passer perfekt til en klassisk julekalender.
 
I december måned er der således en regel-julekalender på Golf.dk, hvor der hver dag ”åbner en ny låge” med én af de 24 golfregler.
 
Julekalenderen er initieret og udarbejdet af Hans Christian Colov fra Rungsted Golf Klub, hvorfor vi har den særlige mulighed, at vi dagligt kan præsentere ”dagens regel” direkte i medlemmernes mailbox med et link direkte til konkurrencen på Golf.dk.

Mailen indeholder også links til den fulde regeltekst og andet relevant (mailen sendes, så den kan læses fra kl. 06.00 for de, der ikke kan vente på indholdet af ”dagens låge”).
 
Uanset om du tidligere har tilhørt gruppen, der kunne reglerne i søvne, eller om du har tilhørt den modsatte gruppe (som ikke engang i vågen tilstand kan gøre rede for dem), får du nu en unik mulighed.

Modsat så meget andet vi indtager i december, så feder de nye regler ikke! Så du kan roligt fordøje én hver dag. God appetit!

TILMEDLING TIL BETALINGSSERVICE(BS)

Vi har erfaret, at mange fortsat ikke er tilmeldt Betalingsservice for opkrævningen fra Rungsted Golf Klub.

Vi opfordrer derfor alle til at lave en Betalingsserviceaftale for den årlige kontingentbetaling i RGK.

Benyt knappen i bunden ("Betalingsservice") så tager det blot et minut at registrere betalingen hos Betalingsservice. Følgende felter skal udfyldes:

- CPR-nr.
- Reg.nr og kontonummer
- Kundenummer (dit medlemsnummer i RGK UDEN 8- foran)
- PBS-nummer: 02134691
- Deb-grp.nr.: 00001

Husk at der skal oprettes en individuel (differentieret på CPR-nr. og kundenummer) Betalingsserviceaftale for hvert enkelt medlem, der skal opkræves via Betalingsservice.

Ring til administrationen på 45 86 34 44 på hverdage mellem kl. 10.00 og kl. 14.00, hvis du er i tvivl om noget – vi guider dig gerne gennem tilmeldingen.

Bemærk:
Fra 2018 indførte vi et tillæg til kontingentopkrævningen på kr. 50, hvis man ikke er tilmeldt Betalingsservice.

JULESTUE I PROSHOPPEN - MANGE FLOTTE TILBUD, VARM GLØGG OG GLÆDELIG JUL

I den kommende weekend lørdag 1. og søndag 2. december er der julestue i Proshoppen.

Mike Tulloch byder på varm glögg og masser af gode juletilbud.

Begge dage er der åbent fra kl. 11.00 til 15.00 - vi glæder os til at se rigtig mange til én af årets hyggeligste begivenheder.

Ekstraordinært vil baren i restauranten også være åben i weekenden kl. 11.30 til 15.00.

RESTAURANTEN HOLDER VINTERLUKKET

Som tidligere annonceret er fredag 30. november er sidste åbningsdag i restauranten.

Restauranten åbner igen til foråret, når Mikkel og Jonas er på plads, og temperaturerne i luften igen indbyder til golf.

VINTERFORANSTALTNINGER PÅ BANEN

Vi er nu i den tid på året, hvor vejret har stor indflydelse på, om banen er åben som normalt.

- Ved frost/rimfrost lukkes greens - flaget/hullet er i forgreenen i stedet
- Vinterteeklodser er sat ud og bedes respekteret
- Bolde på driving rangen samles på græsset, idet boldmaskinen er lukket

Information om banen kan aflyttes på telefon 45 86 15 87 (opdateres dagligt).

Denne e-mail er sendt til moller0110@gmail.com. Såfremt du ikke længere ønsker at modtage information fra Rungsted Golf Klub, kan du afmelde dig her.

© 2018 Rungsted Golf Klub