BESTYRELSE OG ADMINISTRATION

Kære RGK-medlem

Inden vi vinker farvel til 2018, der vejrmæssigt satte en flot varmerekord og bød på spændende udfordringer for vores dejlige golfbane, vil vi invitere på en jule-drink
 
                                         mandag den 24. december (Juleaftensdag)
 
i restauranten/bistroen ml. kl. 12.00 og 13.00
 
Tom (Ahrenst) og Mette (Bundgaard) har lovet sammen med evt. andre ”nisser” at stå klar i baren og vil fra alle os til alle jer ønske en rigtig glædelig jul.
 
Send en mail til info@rungstedgolfklub.dk, hvis du har tid og lyst til at kigge forbi.
 
Vi ser frem til at tage hul på sæson 2019, hvor vi allerede nu kan byde velkommen til 20 nye A-medlemmer. Det er dejligt at opleve den positive søgning til RGK. Vi håber alle får stor glæde af forbedringerne på banen, og at vi med vores nye restauratører Jonas og Mikkel får mange gode oplevelser på terrassen og i de nyistandsatte lokaler, når de slår dørene op til marts. 
 
Kontingent 2019
Bestyrelsen har fastsat følgende kontingent i de største medlemsgrupper for 2019:

  • A-medlemmer: kr. 11.400
  • Hverdag 80+: kr. 6.950
  • Junior til 21 år: kr. 3.400
  • Passiv II: kr. 2.800 (uændret)
Stigningen i alle medlemskategorier ligger inden for den almindelige prisudvikling. Vi minder endnu en gang om, at du slipper for et fakturagebyr på 50,- kr., når din kontingentbetaling i RGK er tilmeldt Betalingsservice (klik her).
 
Ring til administrationen på 45 86 34 44 tirsdag-fredag ml. 10.00 og 14.00, hvis du er i tvivl om noget, så guider vi dig gerne gennem tilmeldingen. Administration og shop holder julelukket fra torsdag den 20. december til mandag den 7. januar 2019.
 
Regelaftener, Åbningsmatch og Generalforsamling 2019
Som julekalenderen har mindet om, byder 2019 på en del nye golfregler. Derfor har Hans Christian Colov og Anders Lassen velvilligt lovet at undervise RGK-medlemmer i de nye golfregler. Så husk allerede nu at sætte kryds i kalenderen til en regelaften enten 25. marts eller 9. april kl. 19.30. Mere herom i 2019.
 
Vi skyder sæsonen i gang søndag den 7. april 2019 med Åbningsmatch, hvor der traditionen tro spilles Greensome.
 
Generalforsamlingen afholdes torsdag den 4. april 2019, kl. 19.30
 
Vi håber, at vi ses mandag den 24. december - men vil også her benytte lejligheden til at takke for 2018 og ønske en rigtig glædelig jul og et godt og lykkebringende nytår.
 
De bedste julehilsner
Administration og Bestyrelse

Denne e-mail er sendt til moller0110@gmail.com. Såfremt du ikke længere ønsker at modtage information fra Rungsted Golf Klub, kan du afmelde dig her.

© 2018 Rungsted Golf Klub