Estland, Letland og Litauen
Rytmiske samarbejder og komiske undertoner i Baltikum
Der lyder nye melodier – eller om man vil ’kollager’ – i det tidlige forår på kulturinstituttet i de tre baltiske lande. En række musikalske samarbejder er således blevet søsat med håbet om at udvikle dels på gamle og dels på nye relationer i det musikalske miljø. Rigas rolle som europæisk kulturhovedstad i 2014 gav både de lokale kulturelle kræfter såvel som kulturinstituttet et skub ud i internationale samarbejder. Dertil kommer en åbenhed over for arrangementer i forbindelse med året for Aarhus som europæisk kulturhovedstad i 2017.
 
En henvendelse fra den eksperimenterende scene Radar, der bærer titel af strategisk 2017 projekt i Aarhus har således været startskuddet til et samarbejde mellem danske og lettiske lydkunstnere og det lettiske spillested Aristids om at udvikle en række elektroniske kompositioner frem mod 2017 samt udvikling af tanken om selve brugen af spillestedet som ramme for installationskunst/koncert. Første workshop blev således afholdt i Riga i starten af marts, hvor 3 danske lydkunstnere – alle fra det jyske musikkonservatorium i Aarhus – sammen med projektledere fra Radar-scenen besøgte 3 erfarne og delvist autodidakte lydkunstnere fra Letland. Aristids blev rammen for det 2 dages program, hvor materiale blev præsenteret, konceptuel og faglige diskussion påbegyndt, ligesom de første fælles kompositioner så dagens lys.
 
Hermed er en løbebane lagt for et projekt, der vil omfatte endnu flere workshops; den første i maj 2016 i Aarhus og den sidste i år i Riga under den internationalt anerkendte lettiske lydkunstfestival ’Skanu Mezs’. Som teknisk benspænd – eller mulighed –er det tanken, at et højtalersystem udviklet af Aarhus Universitet til det aarhusianske væksthus Globen vil blive taget i brug i 2017 til det endelige værk af de danske og lettiske kunstnere.
 
Projektet her er et eksempel på kunstnerisk udveksling inden for et felt, hvor en tradition for undergrund og autodidakte færdigheder i et stadigt større omfang institutionaliseres både i uddannelsessammenhænge og i præsentationsøjemed. At koble det op på netværket af de europæiske kulturhovedstæder og dermed for kulturinstituttet og de lokale samarbejdspartnere benytte sig af en række erfaringer og forbindelser gør kun projektet stærkere og lettere at promovere i relevante sammenhænge. Som et andet eksempel på samarbejder Aarhus 2017 og kulturinstituttet i Estland, Letland og Litauen skal nævnes den baltiske filmfestival ’Baltic Frames’, der efter sin succes i 2016 bliver gentaget i 2017.


Spot på rytmisk musik
På det mere organisatoriske plan har DKI i Baltikum i starten af april igangsat et mindre netværk af branchefolk fra den rytmiske musikscene. Under den årlige branchefestival ’Tallinn Music Week’ samlede DKI således repræsentanter fra den estiske, lettiske og litauiske musikbranche, alle med interesse i at styrke det nationale og regionale musikliv indenfor, hvad der bredt betegnes som rytmisk musik samt en international promovering og eksport af denne. Den baltiske musikalske scene, der generelt er bemærket ved en – både økonomisk og institutionelt – anerkendt klassisk scene, begynder nu også at gøre sig bemærket ved et stadig højere niveau inden for den rytmiske musik. Den internationale promovering har dog endnu trange kår.
 
Som repræsentant fra den danske musikbranche, som i nogle henseender har kæmpet med tilsvarende problematikker, blev ROSA – Dansk Rock Samråd – ved mødet repræsenteret ved daglig leder Gunnar Madsen, som ud over at få et bedre indblik i nabolandenes ressourcer, interesser og potentiale kunne sparre med de baltiske kolleger om mulige strategier og kommende samarbejder. Næste møde parterne imellem er planlagt til at ligge under branchefestivallen ’SPOT’ i Aarhus i begyndelsen af maj.
 
 
Klovn, komik og Classico
Efter i adskillige omgange og med stor succes at have præsenteret det baltiske publikum for stærk dansk filmtradition – til tider præget af dystre tematikker og den ’nordiske noir’ – gav Kulturinstituttet i sammenfald med datoen d. 1. april det lettiske publikum en mulighed for et indblik i endnu en dansk genre; Den danske kommedie! Fem danske eksempler på hvad dansken griner af blev præsenteret i Rigas største kunstbiograf Splendid Palace.
 
Nok er humor en svær størrelse at forklare og formidle, og traditionerne herfor varierer selvsagt – lokalt, nationalt og regionalt. Både den underspillede danske humor og den til tider ganske direkte jargon synes dog at vinde genklang i Baltikum til glæde og lettelse for alle parter.  Der åbnede med ’Klovn’, men også Erik Ballings ’Olsen Banden ser Rødt’, Anders Thomas Jensens ’Adams Æbler’, Biers ’Den Eneste Ene’ og Ole Christian Madsens ’Superclassico’ blev vist for det smilende publikum.

På billedet ses Martin Aagaard fra Radar I Aarhus mødes med Dzintars Zilgavis og andre lettiske kollegaer på Noass galleriet i Riga i forbindelse med lydkunstsamarbejde.
 
Foto: Johanne Buur Bruntse
 
<<
Almost there..
Account is not activated.
To publish your page and remove this message you must activate your eMarketeer Basic or Pro account.

Log in to your eMarketeer account to upgrade your payplan.