”Vi vil genopbygge fællesskabet”
Ifølge professor Marcin Król, Warszawa Universitet, vil den nye regering hverken lave ballade med finanser og økonomi eller, i hvert fald i begyndelsen, med udenrigspolitikken. De mest truede er ifølge filosoffen de områder, som færre interesserer sig for, og hvor ændringer kan indføres næsten uden at blive bemærket. Det drejer sig først og fremmest om kultur, videnskab og uddannelse.
 
Król advarer om, at ministerens allerede annoncerede højere støtte til kunst, som beskæftiger sig med nationale emner vil betyde, at kultur (og videnskab) bliver en form for propaganda. "Dette er aldrig endt godt", siger han og tilføjer: "… lad os holde øje med, hvad der sker inden for kultur, medier og andre nærliggende områder. Det er her, hvor det er nemmest stille og roligt at ændre tingene for at tilfredsstille sine tilhængere".
 
Det er dog relevant at understrege, at PiS’ tilhængere i realiteten kun udgør 18,5% af de stemmeberettigede polakker, fordi kun 51% af befolkningen deltog i valget. Ud af disse 18,5% skønnes ca. en tredjedel ikke at være faste, ideologisk baserede ”PiS-troende” - som nogle kommentatorer udtrykker det - men derimod tidligere PO-vælgere.
 
Kort før valget debatterede kulturfolk og politikere på en af Polens landsdækkende tv-kanaler om den kommende regerings kulturpolitik. Under debatten fastslog Elżbieta Kruk fra PiS: ”Staten skal kun støtte kultur, som er positiv, som bygger egnede rollemodeller og som ikke er anti-polsk”. Udtalelsen vakte stærk modstand fra alle deltagende, og nogle har relateret den til det kommunistiske styres kulturpolitik i Polen, hvor kunst skulle være socialt engageret, men kun på den måde, som myndighederne forventede eller dikterede den til at være.
 
Men uanset hvad der kulturpolitisk sker i Polen i de kommende år, fremgik det tydeligt af debatten, at det bestemt ikke bliver uden gnidninger og modstand fra oppositionen.
 
Det er ikke ofte, at en kulturminister samtidig er vicepremierminister. Og dertil den vigtigste af tre vicepremierministre. Men dette er tilfældet i den nye PiS regering, hvor den nye kulturminister er den 61-årige Piotr Glinski, der er sociolog og profesor ved Forskningsakademiet. I et interview til det PiS-venlige elektroniske tidskrift wpolityce.pl sagde han: ”For det første vil jeg sige, at det, at den første af vicepremierministrene samtidig er kulturminister, ikke er noget tilfælde. Det understreger vores programlinie – at løfte kulturen op til en betydelig højere rang end før. Vi er af den opfattelse at for at gennemføre vores sociale program og løfte polakkernes velfærd, må vi også løfte kvaliteten af værdier, fællesskab, samhørighed. Alt det fødes gennem kultur og økonomi”.   
Ordene er ikke nye.  
 
Billedet: ”Det undertrykte polske folk afreagerer efter kampen med (PO) regimet” lyder den ironiske kommentar.
 
<<
Almost there..
Account is not activated.
To publish your page and remove this message you must activate your eMarketeer Basic or Pro account.

Log in to your eMarketeer account to upgrade your payplan.