Danmark i Verden
'Danmark i verden – verden i Danmark' var et gennemgående tema i fire debatter, hvor Kulturinstituttet bidrog med den sidste debat om lørdagen og inviterede til en diskussion om, hvad dansk kultur kan bidrage med i andre kulturer og samfund? Og hvordan kan det internationale møde omvendt udfordre og inspirere os herhjemme? Der syntes generelt at være enighed om, at der er et stort behov for det internationale – for at få inspiration udefra, så vi ikke lukker os om os selv.
  
Vi ønskede at præsentere hele Instituttet fra alle verdenshjørner, og derfor deltog institutledere i hele Kulturmødet. I denne debat havde vi fornøjelsen af DR Ks programchef Flemming Hedegaard Larsen og folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen (S).
  
Flemming Hedegaard Larsen understregede, at det internationale indhold på DR K er med til at skabe et mere nuanceret billede af verden, og det er vigtigt i dag, hvor det oftest er de mest højspændte eller konfronterende historier, som får størst opmærksomhed i medierne. "Kunsten og kulturen muliggør, at vi kan gå ind ad nogle andre døre."
 
Han fortalte om DR Ks samarbejde med den polske ambassade om fælles filmprojekter og var ligeledes med i det dansk/indiske projekt ’India Today – Copenhagen Tomorrow’.
 
Folketingsmedlem Flemming Møller Mortensen fremhævede sine oplevelser som formand for Folketingets Kulturudvalg, hvor han har besøgt flere af Institutterne ude og fulgt arbejdet i mange år. Han argumenterede for, at kulturudveksling kan farve verden mere bredt, og i krisetider være det bærende lag, som holder en dialog levende.
  
Vi havde sat os for at bidrage til at give et bredere billede af, hvordan dansk kultur bliver set i udlandet. For at bringe 'verden' til Mors måtte det ske gennem videointerviews, hvor man kan høre et udpluk af vores mange samarbejdspartnere ude fortælle om, hvor de ser muligheder for yderligere samarbejde med danske kulturaktører, og hvordan vi kan inspirere hinanden. Videoen introducerede debatten og indeholder interviews med bl.a. Bruno Golgher, kurator for den brasilianske musikfestival ’Savassi Festival’; Lv Pinjing, rektor for kunstakademiet CAFA i Beijing; Elena Kolovskaya, leder af PRO ARTE Foundation for Culture and Arts i Skt. Petersborg; Andrew Murray, leder af EUNIC Globals kontor i Bruxelles; kurator Agnieszka Kulazinska fra Laznia Centre for Contemporary Art i Gdansk,  menneskerettighedsforkæmper Kaspar Zalítis og mange flere.
  
Der var en levende interesse i salen for debatten både om DKIs geografiske prioriteringer, der strækker sig ud over Europa,  kompetenceudvikling, residency-programmer for kunstnere og nye muligheder i Kina, hvor Det Danske Kulturcenter åbner i Beijings centrale 798 Arts District. Et nyt samarbejde med kinesiske kommuner om børnekultur samt integrationsprojekter i de baltiske lande.
 
Gerlev Idrætshøjskoles forstander, Finn Berggren, fortalte om højskolens samarbejde med kinesiske universiteter om at låne parkourbaner og summercamps for kinesiske børn. Det langsigtede aspekt i DKI projekter blev beskrevet af institutleder Anders Hentze, som fortalte om, hvordan det dansk/brasilianske musikprojekt 'Dinamica Dinamarquesa' i Brasilien, som har banet vejen ind på den brasilianske musikscene for danske musikere, og har været en slags "dåseåbner" for at nå nye samarbejdspartnere.
  
Se video her.
  
 
Ytringsfrihed og udsyn
Udover DKIs egen debat deltog generalsekretær Michael Metz Mørch i debatterne ’Er vi provinsielle verdensborgere?’ og ’Kunstneren og ytringsfriheden’ samt som moderator for debatten ’Verden i Danmark’, som Center for Kultur og Udvikling (CKU) og deres nationalchef Christina Papsø Weber stod for. I det stuvende fulde ’Værkstedet’ fortalte de to syriske billedkunstnere Khaled Brarakeh og Sulafa Hijazi, billedkunstner Simone Aaberg Kærn og leder af Kunsthal Nord, Henrik Broch-Lips hver især om deres kunstneriske virker og diskuterede, hvordan kunst kan nuancere vores perspektiver på globale og lokale udfordringer, og hvilken rolle politisk kunst har.
  
Foto: DKI
   
<<
Almost there..
Account is not activated.
To publish your page and remove this message you must activate your eMarketeer Basic or Pro account.

Log in to your eMarketeer account to upgrade your payplan.