Parkering i Carlsberg Byen København V

Bor, arbejder eller besøger du Carlsberg Byen, kan du parkere bilen i en af de mange p-kældre i Carlsberg Byen. Se placeringer og læs om priser og vilkår her på siden.

På kortet herunder kan du få overblik over, hvor alle parkeringskældrene i Carlsberg Byen er placeret, hvor mange pladser samt ladepunkter fra Clever der er hvor, samt få få information om, hvordan du køber en p-licens til den pågældende kælder via Apcoa.

Spørgsmål og svar om parkering

Hvor kan jeg parkere i Carlsberg Byen, Vesterbro?
Se listen med de åbnede parkeringskældre eller klik på "Se kort over parkering" længere oppe på siden her. Der kommer i alt 11 p-kældre i Carlsberg Byen på Vesterbro, og p-pladserne bliver etableret under jorden for at få trafikken væk fra gadebilledet, hvor der i stedet skal være plads til byliv, bløde trafikanter og grønne områder.

Hvor mange parkeringspladser kommer der i Carlsberg Byen?
Der kommer ca. 3.000 parkeringspladser i alt, fordelt i 11 p-kældre, når bykvarteret står færdigt.

Hvad koster det at parkere i Carlsberg Byen?
Prisen for parkering i p-kælderen er fastsat ud fra markedsvilkår, og betaling kan ske via betalingsautomater og smartphone-apps - fx Apcoa Flow. Læs mere om priser og vilkår på Apcoa.dk.

Beboere og erhvervslejere i Carlsberg Byen har også mulighed for at leje en fast parkeringsplads eller at lave aftale om permanent p-tilladelse til parkering i kælderen. Det er ikke muligt at anvende en kommunalt udstedt parkeringslicens.

Der er tre modeller for leje af parkering i parkeringskældrene i Carlsberg Byen administreret af Apcoa Parking. Du finder link til at bestille en p-licens ved at klikke på de forskellige p-kældre på kortet ovenfor. Ring til Apcoa på 70 231 331 eller send en mail til ks@apcoa.dk, hvis du har spørgsmål.

Hvor kan jeg lade min elbil i København?
Du kan lade din elbil i Carlsberg Byens parkeringskældre. Der er over 150 ladepunkter i Carlsberg Byen heriblandt flere lynladere, der fordeler sig i kvarterets parkeringskældre.

Hvor kan jeg parkere tæt på København Zoo?
Parkerer du i Carlsberg Byens p-kældre, kan du nemt gå hen til København Zoo. Parker fx i p-kældrene Bryggernes Plads, Bag Elefanterne, Kridttårnet eller Franciska Clausens Plads.

Bolig til salg Høffdings Tårn Vesterbro

Boliger til salg -

I Carlsberg Byen bygger vi nye projektboliger, og i alt kommer der over 30 forskellige projekter, som løbende sættes til salg. Her kommer mange forskellige typer og størrelser boliger. Få overblikket over de forskellige boligprojekter og læs mere om boligerne her. Se boligerne

Gå på opdagelse i Carlsberg Byen - 

I vores interaktive kort over Carlsberg Byen kan du klikke dig rundt og få overblik over, hvor du finder butikker, spisesteder, byrum og legepladser og meget mere. Klik dig rundt i kortet her