 |
| Et fint/bredt kulturefterår | |
 'Survival k(n)it 7', 'Homo Novus' og 'Baltic Sea Docs' er tre betydelige, internationale festivaler, som har præget sensommerens kulturdagsorden i Riga. I alle tre har DKI medvirket aktivt i udformningen og støttet finansielt, særligt med henblik på at skabe dialog mellem danske og baltiske kunstnere/andre aktører. Alle tre er karakteriseret ved et højt kunstnerisk niveau samtidig med, at de er åbne for de brede publikum.
’Survival k(n)it 7’ slog dørene op for det syvende år med international billedkunst i Riga. Festivalen inviterer 40 kunstnere til at give deres kreative og alternative bud på overlevelsesstrategier både i en lille personlig kontekst eller en større global eller social kontekst. Festivalen er organiseret af Latvian Centre for Contemporary Art og blev afholdt i den forladte bygning, der tidligere husede Letlands Nationalbibliotek i Letland.
Temaet for 'Survival K(n)it' i år spillede på at fremhæve de glemte potentialer, der findes i hverdagens huslige sysler; aktiviteter som kan have indflydelse på samfundet i en bredere kontekst. Deraf det lille ordspil i festivalens navn. Temaet omkredsede strikning som en almindelig hobby, der symboliserer kreativitet, men også sammenvævningen af det offentlige med det private domæne.
Danmark var, igennem støtte fra DKI, repræsenteret af de tre talentfulde billedkunstnere Ester Fleckner, Gudrun Hasle og Nanna Debois Buhl. Nanna Debois Buhl viste værket ”Botanizing on the Asphalt” – en samling af cyanotypier/Blueprints af ting fundet i området omkring udstillingsstedet; Ester Fleckner udstillede værket 'Jeg navigerer i kollisioner'/'I navigate in collisions' – en serie af store print af træsnit, som tager sit udgangspunkt i familiens stamtræ, og Gudrun Hasle viste sit store værk 'Minutes, hours, days, week', som består af 7 store broderede lærreder med ordblind tekst – en lavet for hver dag i en uge – som italesætter følelsen af ufuldkommenhed, skrøbelighed og originalitet.
Performance og scenekunstfestivalen ’Homo Novus’ i Riga har som underliggende nerve mulighederne og skønheden i mødet med noget nyt eller uventet. Festivalen har som mål sammen med kunstnerne at skabe dybere menneskelige relationer og udvikle en større sensibilitet og respekt over for vores omverden og den tid, vi lever i. Festivalen viser kunstnere, der tør udfordre fantasien eller vække følelser, som tør være seriøse, når talen falder på det smukke, og poetiske, når emnet er smertefuldt og ’grimt’.
En af ’scenerne’ for Homo Novus lå i en nedlagt tekstilfabrik, hvis store, rå rum gav den perfekte ramme for kunstnernes eksperimenterende bidrag. Under temaet ’Shared Spaces: Weather, Music, Politics’ viste festivalen den lettiske kunstner Voldemars Johansons imponerende audiovisuelle værk ’THIRST’, der er optagelser af et stormfuldt hav ved Færøerne, lavet i samarbejde med færøske kunstnere. Johansons værk havde premiere ved Instituttets 25års jubilæum i Riga i august.
’Baltic Sea Docs’ er, som navnet antyder, en dokumentarfilmfestival, der arbejder på tværs af de baltiske lande, Norden og nabolandene. Dansk dokumentarisme var repræsenteret ved blandt andre Michala Kroghs 'Ekstra Bladet uden for citat', som havde æren af at være festivalens åbningsfilm. DKI havde desuden bidraget til at publikum efter filmvisningen kunne høre Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen og filmens producer Sigrid Dyekjær i en podiedebat om medieetik sammen med en række baltiske journalister: redaktøren på filmmagasinet Satori, Ilmārs Šlāpins; Galina Timcenko, redaktør på det russisksprogede nyhedssite Medusa samt journalisten Sandijs Semjonovs. Aftenens moderator var medieeksperten Anda Rožukalne.
Filmfestivalen var åben for alle, og som når dokumentarfilm gør det bedst, blev alverdens emner vendt og drejet igennem film, der ikke lagde filter på noget. Det er tiende år, at DKI er involveret i denne begivenhed.
Fælles for disse tre kulturprojekter i sensommeren er, at de italesætter de lidt smallere kunstarter – noget finkulturelt – noget der ligger inden for ’det snævre kulturbegreb’. Et begreb som i en årrække har været opfattet som et begreb, der går hånd i hånd med dannelse og kræver forkundskaber, tid og evne til at fordybe sig. Men disse projekter inkorporerer samtidig det modsatte – et bredere kulturbegreb, hvorunder kultur anskues som noget, der tilegnes igennem det levede liv. Denne omfavnelse sker igennem kunst, der taler til alle, og som alle har en relation til.
At DKI støtter op omkring disse aktiviteter viser, at vi er med til at skabe dialog om og rykke ved de faste konventioner inden for kulturlivet – for danskere og for estere, lettere og litauere.
Foto: Ester Fleckner, 'Survival k(n)it'
<< |
|
|
|
