Fra venstre: Rikke Maja Bang, Mette Sørensen, Andy Klinge og Jan Nielsen.



Ny leder fortsætter positiv udvikling af Tryghedscentralen

aug 21, 2023

Flere kunder, flere medarbejdere og flere opgaver. Vores døgnbemandede vagtcentral er i en rivende udvikling. Det fører nu til en ny sammensætning af organisationen.

”Målet er at sikre kunderne en fortsat høj kvalitet. Det vil sige hurtig og præcis formidling af nødkald mellem ældre borgere og hjemmeplejen. En formidling, der sker med empati og forståelse for den ældre borger og personalets travle hverdag,” siger Jan Nielsen, der er ny leder af Tryghedscentralen.

Jan Nielsen startede hos Tunstall den 1. december 2022 – som leder af projektafdelingen. Et job, han fortsætter med. Udover en ny leder, er der udnævnt to teamledere til at varetage en række opgaver i forhold til kunder, samt arbejdsforhold for vagtcentralens alarmoperatører.

De to teamledere er Andy Klinge og Rikke Maja Bang. Med to års erfaring, som alarmoperatører, har de begge en solid viden om kommunikationen med ældre borgere og hjemmeplejen. Dertil kender de alle arbejdsrutiner i løbet af døgnets 24 timer på vores vagtcentral.

I rollen som supervisor har vi fortsat Mette Sørensen, der har fem års erfaring på Tryghedscentralen – både som alarmoperatør og supervisor. Hendes arbejde vil også fremadrettet være administrative opgaver, som bidrager til en velfungerende afdeling.

”Jeg er glad for teamet, der – sammen med alle alarmoperatører – vil yde deres bedste i forhold til kunderne. Hver dag. Døgnet rundt. 365 dage om året,” slutter Jan Nielsen.

Læs mere om Tunstalls døgnbemandede vagtcentral HER >

Tryghedscentralen, kan jeg hjælpe?

Læs om et døgn på vores døgnbemandede vagtcentral – Tryghedscentralen. Her sidder alarmoperatørerne klar til at rekvirere hjælp til borgere, der har brug for assistance i hjemmet.

Mere info

Tryghedscentralen

Vi tilbyder effektiv og tryg alarmbehandling døgnet rundt af fagligt kompetent personale. På alle tidspunkter af døgnet tager Tunstall Tryghedscentral vare på opkald fra tryghedsalarmer fra hele landet.

Mere info

Kontakt

Kontakt vores administration eller salgsteam.

Mere info