Reglerne for videoovervågning som virksomhed

Vi er eksperter i sikkerhed. Få uforpligtende rådgivning om hvordan du lever op til reglerne for videoovervågning

Få rådgivning

08/07/2022

Af G4S Academy

Guide til videoovervågning for erhverv

Videoovervågning kan bidrage til et trygt og sikkert arbejdsmiljø, og sikre din virksomhed mod fx. indbrud og hærværk. Ved brug af videoovervågning er der dog en række regler, du skal kende og overholde. 

Denne miniguide er lavet ud fra Bekendtgørelse af lov om tv-overvågning og tager primært udgangspunkt i reglerne for videoovervågning for erhverv.

Som virksomhed må I som udgangspunkt videoovervåge mere, end privatpersoner må. Som privatperson må man ikke overvåge områder, der benyttes til almindelig færdsel (fx. vejen ude foran ens hus). Kun i særlige tilfælde, fx. i forbindelse med en sikkerhedstrussel, kan Politiet udstede tilladelse til privatpersoner til videoovervågning. Som virksomhed må I derimod gerne overvåge det offentlige rum, hvis overvågningen ellers overholder den gældende lovgivning.

Guiden er delt op i følgende afsnit:

  1. Videoovervågning som virksomhed
  2. Regler for skiltning
  3. Opbevaring af optagelser (GDPR)
  4. Overvågning af medarbejdere
  5. Registrering af kamera (Polcam-registret)

1. Videoovervågning som virksomhed

Uanset om man er en lille kiosk eller en stor global koncern er man omfattet af TV-overvågningsloven. Det gælder uanset om billederne fra videoovervågning optages, eller blot vises på en monitor.

I må som virksomhed gerne have videoovervågning, der filmer jeres indgange og facader, selvom det er et område med offentlig færdsel. Videoovervågningen må desuden dække op til 30 meter ud fra egne indgange og facader, såfremt disse ikke dækker eksempelvis privat beboelse eller lignende.

Der kan også være tilfælde, hvor I som virksomhed gerne må opsætte videoovervågning på andre steder med offentligt færdsel - det gælder bl.a. overvågning af tankstationerparkeringsarealer og overdækkede butikscentre. Derudover gælder også særregler for overvågning af fx. hæveautomater, kasinoer og pengeinstitutter, som virksomheden råder over i offentligt rum.


2. Regler for skiltning

Anvender I som virksomhed videoovervågning, er der en række regler for skiltning, I skal overholde.

Når I overvåger steder og lokaler med almindelig adgang, skal I tydeligt oplyse, at området er overvåget med fx. et skilt.

Eksempel: Har du en butik og anvender videoovervågning, skal du ved indgangen til din butik tydeligt skilte med, at der overvåges.

Klistermærke på glasdør

Da reglerne for skiltning kun dækker steder og lokaler med almindelig adgang, er I som virksomhed kun forpligtet til at skilte disse steder. 

Det er dog en god idé også at skilte udenfor disse områder, da skiltningen kan have en præventiv effekt, og bidrage til at mindske risikoen  for fx. hærværk og indbrud.

3. Opbevaring af optagelser (GDPR)

Brug af videoovervågning og behandling af personoplysninger er altid omfattet af databeskyttelsesforordningen (GDPR) og databeskyttelsesloven.

I må som virksomhed kun behandle personoplysninger i forbindelse med jeres videoovervågning, hvis det sker inden for rammerne af reglerne for behandling af data i databeskyttelsesforordningen eller databeskyttelsesloven.

 

 Virksomhedsejer ser optagelser fra videoovervågning igennem


Hvor længe må optagelser fra overvågning opbevares?

Optagelser med personoplysninger fra jeres videoovervågning skal som hovedregel altid slettes senest 30 dage efter, de er optaget. I særlige tilfælde kan der dog gives tilladelse til, at optagelser opbevares i længere tid. 

Læs mere om reglerne for opbevaring af optagelser på Datatilsynets hjemmeside 

Må I dele overvågningsbilleder?
Det er kun politiet, der må dele overvågningsbilleder og som virksomhed må man ikke dele overvågningsbilleder med offentligheden.

Gerningsmand der hopper over port ved indgang til virksomhed

Der er set flere eksempler, hvor erhvervsdrivende har fået bøder for at dele overvågningsbilleder på fx. Facebook.

Se: sag fra 2019 hvor en butiksejer fik 5000 kroner i bøde for at dele billeder af butikstyv

4. Overvågning af medarbejdere

Videoovervågning kan bidrage til et trygt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejder og ansatte, og I må som virksomhed gerne overvåge områder som kontormiljøer, lager, produktion osv. 

Videoovervågningen skal have et driftsmæssigt og sagligt formål, som fx. at forebygge tyveri, svind og hærværk, ligesom I også gerne må overvåge medarbejdere for at sikre, at arbejdet bliver udført korrekt. I må dog ikke overvåge medarbejdere udelukkende med henblik på at tjekke deres effektivitet.

I skal som virksomhed oplyse medarbejdere, at der overvåges samt formålet med overvågningen. Det kan fx. gøres skriftligt via personalehåndbogen. 

Udover at være omfattet af bekendtgørelsen af lov om TV-overvågning ved overvågning af medarbejdere, har LO og DA har indgået en aftale om kontrolforanstaltninger, der også er gældende hvis I som virksomhed er omfattet af en overenskomst.


5. Registrering af kamera (Polcam-registret)

Har I kameraer opsat udendørs, er det nu obligatorisk at registrere jeres kamera i Politiets kameraregister. Det gælder både eksisterende samt nyopsatte kameraer. Registrerer man ikke sine udendørs kameraer indenfor rimelig tid, kan man risikere at blive pålagt en bøde.

Når politiet efterforsker kriminalitet, kan videoovervågning være af central betydning for deres arbejde. Rigspolitiet har derfor oprettet et kameraregister, hvor alle virksomheder, offentlige institutioner og private aktører med særlig tilladelse, som har udendørs overvågningskamera, skal registrere deres kameraer.

Mand overvåger videofeed fra videoovervågningen

Kameraregisteret gør det muligt for Politiet ved efterforskning af strafbare forhold, hurtigt at danne sig et overblik over hvor der er etableret overvågningskameraer, og hvem de kan kontakte for adgang til disse optagelser.

Læs mere om mulighederne med videoovervågning

Kontakt altid en specialist

Vi håber, at denne guide har givet dig et indblik i reglerne for videoovervågning. Denne guide skal ikke ses som en facitliste, og der kan være en lang række specifikke forhold, der gør sig gældende for lige netop jeres virksomhed. 

Derfor er vores anbefaling altid, at du taler med en specialist, inden I får opsat videoovervågning.

Har du spørgsmål eller kommentarer til denne guide eller videoovervågning generelt, så skriv til os på academy@dk.g4s.com

Læs også: 5 spørgsmål du bør stille dig selv for bedre låsesikkerhed

Mange private hjem såvel som virksomheder har i dag forældede og dermed også sårbare låsesystemer. Det svækker sikkerheden og gør det nemmere for indbrudstyve at tvinge sig adgang. Læs mere og bliv klogere på, om dit låsesystem er sikkert nok.

LÆS MERE

Gå ikke glip af nyeste viden!

Få automatisk besked når vi udgiver ny viden.

Ja tak, hold mig opdateret!