Ny serie af alarmsendere

jun 26, 2023

Nye alarmsendere. Nye funktioner. Nye muligheder. Det er resultatet af en periode, hvor vi har lyttet og udviklet med disse to prioriteter: bedste sikkerhed og fleksibilitet.

I første omgang er alt som du kender – næsten

De nye alarmsendere ligner dem, du i dag kender som for eksempel Tx75P (med positionering) og Tx75D (demens alarmsender). Du vil fortsat kunne købe alarmsendere med de samme funktioner. Der er dog en lille forskel på bagsiden. Her vil ID, domæne og funktion ikke længere stå skrevet. Årsagen er overgangen til den nye serie af alarmsendere, der kommer under navnet W9.

W9 alarmsendere kan ændres til nye funktioner

Når vi får rullet den nye W9-serie ud, vil alarmsendernes funktioner kunne ændres på sigt. Det betyder fx, at en alarmsender til demensramte kan konfigureres til at virke som en overfaldsalarm i stedet for.

I begyndelsen kører vi med de velkendte farver på alarmsenderne, men efter en indkøringsperiode vil du kunne vælge forskellige farver ved bestilling.

Ingen ændringer ved bestilling – endnu

Indtil videre bestiller du alarmsendere, som du kender (Tx75P, Tx75D, Tx75I …). Du mærker ingen forskel i hverdagen, da alarmsendernes funktioner er de velkendte. Når vi kommer længere med udrulningen af W9-serien, vil vi informere mere om nye funktioner og de muligheder, det giver dig.

Udviklingen, af de nye alarmsendere, er sket i dialog med plejepersonale. Vi har lyttet til dagligdagens udfordringer og ønsker til fremtidige funktioner. Vi ser frem til, at også de nye alarmsendere kan hjælpe med at skabe den højeste sikkerhed inden for plejeområdet – for borgere, patienter og personale.

Velfærdsteknologiske løsninger fra Tunstall

Løsninger

Velfærdsteknologiske løsninger med mennesket i centrum.

Mere info

Cases

Læs mere om, hvordan Tunstall hjælpe med innovative løsninger inden for plejeområdet.

Mere info

Kontakt

Kontakt vores administration eller salgsteam.

Mere info