Bliver dette nyhedsbrev ikke vist korrekt?
Så læs det på nettet.


Nyhedsbrev for landdistrikter
februar 2016
På mål for landdistrikspolitikken
Formand for landdistriktsudvalget Lars Søgaard står gerne på mål for den nye landdistriktspolitik:  
"Jeg forventer mig meget af den. Vi er en landkommune med 39.000 borgere i vores fantastiske landdistrikter.  
I udvalget har vi ca. to mio. kr. om året at gøre godt med. Vi sætter de etiske rammer, og herefter er det i høj grad op til borgerne at bestemme.
Vores fokus vil være der, hvor borgerne har ideerne, hvor de står sammen og viser drivkraft."
Se den nye landdistriktspolitik her
Priser på højkant til ildsjæle og initiativer På besøg i Landsby-
klyngen Kronjylland
Landdistriktsudvalget i Randers Kommune uddeler i 2016 for første gang priserne Årets Ildsjæl og Årets Initiativ.
Formålet er at give anerkendelse til ildsjæle og gode initiativer, som har understøttet en positiv udvikling i Randers opland.
Foreninger og enkeltpersoner kan indstille sig selv eller andre til en af de to priser. 
De nominerede skal have hjemme i Randers Kommune uden for Randers By.
Landdistriktsudvalget besøgte til udvalgsmødet 20. januar Heidis Kro i Harridslev og holdt her indledningsvis møde med repræsentanter fra Landsbyklynge Kronjylland. 
På mødet blev der drøftet forskellige muligheder for, hvordan Randers Kommune kan understøtte klyngeinitiativet i forhold til borgere og foreninger inden for klyngens geografiske område. Landdistriktsudvalget lovede, at man fra kommunens side vil hjælpe med at informere om initiativet - bl.a. via nyhedsbrevet her.
Om priserne og hvordan man nominerer
Læs mere om mødet med landsbyklyngen
Søg penge
til nedrivning
Er din ejendom og omgivelserne egentlig bedst tjent med, at den bliver revet ned? Så kan du søge om, at Randers kommune sørger for nedrivningen og betaler for det. Det gælder både for boligejendomme og enkelte erhvervsejendomme.
Sidste frist for ansøgning er 29. februar.
Læs mere om mulighederne for tilskud
Højhastighedsbredbånd i udbud

Randers Kommune udbyder i 1. halvår 2016 opgaven med at levere netværksforbindelser til kommunens institutioner. Samtidig efterspørges nye forbindelser til de geografiske områder, hvor der ikke i dag er højhastighedsbredbånd. Med udbuddet vil kommunen give incitament til, at private investeringer vil tilgodese disse områder med højhastighedsbredbånd.

Link til hensigtserklæring og skema
Ung bybo med til at udvikle på landet
”Flytter ingen unge på landet, så dør landsbyerne. Vi må derfor yde støtte til erhverv på landet og de ”bløde værdier”, som kan få folk til at flytte til og holde på dem, som allerede bor der."
Mads Kærskov Jakobsen(30) er yngste hane i kurven i bestyrelsen hos LAG Randers-Favrskov. Mads læser til automationsteknolog i Aarhus og bor i Randers C, men er opvokset i Hald, hvor han stadig giver en hånd med i landsbyens ungdomsklub.
"LAG ser gerne, at der også kommer ideer til projekter fra unge. Og det vil jeg meget gerne være med til at støtte op om. Så skulle I sidde derude med gode ideer til udvikling på landet, er det bare med at kontakte LAG."
Link til LAG Randers-Favrskov
Byråd udskyder beslutning om vindmøller
Randers Byråd har på mødet den 8. februar 2016 besluttet at vente med at tage stilling til et ønske om at opføre fem vindmøller ved Binderup, til en revision af Randers Kommunes vindmølleplan er vedtaget.
Læs nyheden på Randers Kommunes hjemmeside
Nyhedsbrevet bliver til i et samarbejde mellem Erhverv & Udvikling og Kommunikation i Randers Kommune.
Hvis du ikke ønsker at modtage nyhedsbrevet længere, så klik her for at afmelde det.