Flygtninge og migration

I denne udgave har vi bedt vore Kulturinstitutter om at se på, hvordan de aktuelle temaer om flygtninge og migration ser ud fra de meget forskellige ”lytteposter”, vore Institutter også er.
 
Som det kan læses, er den måde, man møder ”de fremmede” på, meget forskellig.
 
Vi skal ikke konkludere eller moralisere, men kan måske inspireres af de spejl fra andre dele af verden, der kan være nyttige at se sig selv i, når vi skal tage del i egne nationale og internationale debatter og løsninger på de store dagsaktuelle problemer.
 
I alle fald er der ingen tvivl om, at hele verden står over for et fælles problem med de ca. 60 mio. mennesker, der anslås pt at være ”displaced”. De fleste i deres egne lande/regioner.
 
Det er kun toppen af isbjerget, vi aktuelt ser i Europa, og det er kun en ganske lille del af de mellemøstlige ofre for den brutale borgerkrig i Syrien, der vandrer vor vej.
 
I forhold til den volumen flygtningeproblemerne havde i Europa de første år efter 2. Verdenskrig er det aktuelle problem ganske beskedent. En fattig trøst, men alligevel. Vi har klaret værre udfordringer før og er kommet styrket ud af det.
 
Erfaringerne fra den tid var måske også værd at mindes. En stærk blanding af god gammeldags næstekærlighed og en pragmatisk egen interesse, der deles af såvel flygtninge som ”værter”, nemlig at få lov til at leve og til at arbejde.


>>

BRUXELLES
Kultur som brobygger for flygtninge i Europa

Fra DKI EU i Bruxelles har vi valgt at undersøge EU kommissionens direktorat for kultur og uddannelse samt kulturinstitutters holdninger til og indsatser på flygtningeområdet. Flygtningesituationen er naturligvis højt på alle EU institutionernes dagsorden.

>>

ESTLAND, LETLAND OG LITAUEN
Folkevandring, forandringer og forestillinger

De voldsomme reaktioner på tværs af den europæiske union - tonalt som fysisk i form af opførsel af hegn -hvor hver enkel europæisk nation præsterer sit eget værn imod de udefrakommende, er opsigtsvækkende. Migration er i denne henseende et komplekst begreb, hvori flygtningestrømmen sprogligt placeres, og indgår i en cyklisk bevægelse henover kontinentet.

>>

POLEN
Kan Polen blive multikulturelt igen?

I modsætning til vesteuropæiske lande, er Polen først nu i begyndelsen af en forandringsproces fra traditionelt at være et emigrationsland til at være et land, der også modtager immigranter. Dette afspejles i et endnu lille antal immigranter i forhold til andre europæiske lande.

>>

KINA
Mindretal, udlændinge og de virkelig fremmede

Hvis man får mulighed for det, skal man kigge nærmere på en kinesisk pengeseddel. Den er nemlig ganske multikulturel. På sedlens forside er trykt ’Det Kinesiske Folks Mønt’ på kinesisk, altså med tegnsprog, men læser man bagsiden, vil man se ’Det Kinesiske Folks Mønt’ skrevet med fem andre skriftssystemer.

>>

RUSLAND
Tatarstan: Ruslands multikulturelle solstrålehistorie

Kan Rusland kaldes en multikulturel succeshistorie? På den ene side er det verdens største land med over 185 forskellige etniske grupper, flere end hundrede talte sprog, og hvor alle verdens større – og et utal af mindre – religioner er repræsenterede. På den anden side byder Ruslands historie på mange tilfælde af en mildt sagt hårdhændet omgang med etniske såvel som religiøse minoriteter.

>>

BRASILIEN
Et land af alt - Hvem spiser hvem?

Vi kommer nemt til at tage mange ting for givet i dialogen om kultur, og kulturer der mødes. For hvad er kultur egentlig, og hvordan relaterer den til et geografisk område? Det skal vi ikke søge at besvare her, men blot bruge spørgsmålet til at pille lidt ved begreberne, og se om der, med Brasilien som spejl, skulle vise sig nogle nye billeder af emnet migration.

>>