Skade, bortkomst eller væsentlig forsinkelse

Kære Kunde

Tak fordi du benytter vores website til online anmeldelse af skade, bortkomst eller væsentlig forsinkelse af gods.

Vi er som udgangspunkt meget kede af, at du har brug for værktøjet, da det sandsynligvis betyder, at du har haft en situation hvor vi eller én af vores partnere ikke har levet op til din forventning.

En skade, bortkomst eller væsentlig forsinkelse af varer er desværre en mulig del af et transportforløb, og når det sker, vil vi gerne kunne behandle din claim så professionelt og hurtigt som muligt. Derfor er det vigtigt for os, at du forsøger at udfylde vores anmeldelses-formular så fyldestgørende som muligt.

Vi henleder din opmærksomhed på vores transportbetingelser, Nordisk Speditørforbunds Almindelige Bestemmelser af 2015 - NSAB 2015* - som kan hentes via nedenstående link. Ligeledes henviser vi til Carriers Liability, almindelige forretningsbetingelser og claim notice-regler, som normalt kan læses bag på dit transportdokument.

Endelig er det vigtigt at du straks får anmeldt en eventuel skade, bortkomst eller væsentlig forsinkelse til dit forsikringsselskab, såfremt din virksomhed har tegnet en transportforsikring.

med undtagelse af § 20 B i nævnte betingelser, hvorunder vores ansvar er begrænset til SDR 100.000 pr. sending. Disse betingelser kan rekvireres fra alle vore kontorer og agenter.